Guide til restore af filer og mapper gennem SSH på en Linux server.
Den letteste måde at genskabe filer på en linux maskine med TSM, er ved at genskabe filerne fra samme server som der bliver taget backup af.
Dette er fordi genskabelses kommandoen benytter sig af samme konfiguration, til at kunne forbinde til TSM serveren som ved backup kørsel.
Forbind til din server med SSH, og kør kommandoen su
og efterfulgt at dit root password for at give din session root adgang til serveren.
Derefter kan du benytte dsmc
kommandoen til at genoprette de ønskede filer.
Se eksempler på hvordan du bruger dsmc kommandoen nedenfor.
Genskab en fil til samme lokation som oprindeligt
Ved brug af 'restore' kommandoen kan vi genoprette filer.
dsmc restore "/var/eksempel_mappe/data.txt"
Fordi vi ikke har specificeret en destinationsmappe, vil den genskabe filen til samme mappe.
Genskab den nyeste version tilgængelig af en fil
Ved at benytte parameteret -latest
, genopretter den nyeste version af filen, selv hvis filen er inaktiv.
dsmc restore "/var/eksempel_mappe/data.txt" -latest
Vis liste af filer i mappe, og vælg version af fil
Ved at benytte stien med en stjerne *
vælger vi alle filer på denne destination.
Derudover benytter vi parameteren -pick
for at få liste af filer.
Og til sidst -inactive
for at få vist inaktive filer på listen.
dsmc restore "/var/eksempel_mappe/*" -pick -inactive
Genskab mappe, samt alle undermapper
For at genoprette mappe, samt alle undermapper, tilføjer vi -subdir=y
parameteret.
dsmc restore "/var/eksempel_mappe/*" -subdir=y
Genskab mappe eller fil på ny placering og med nyt navn
For at genoprette filen et nyt sted, tilføjer vi en destination hvor vi ønsker filen eller mappen skal ligge.
dsmc restore "/var/eksempel_mappe/data.txt" "/tmp/data_restored.txt"
Genskab alle filer med bestemt endelse
Ved at benytte stjerne *
og derefter slutte af med den endelse vi ønsker, kan vi genoprette alle filer med eg. endelsen .php
dsmc restore "/var/eksempel_mappe/*.php" "/tmp/mine_php_filer/"
Genskab filer fra bestemt tidspunkt
Ved brug af Point in Time Date -pitd
og Point in Time Time -pitt
parametre kan vi vælge hvilken dato vi ønsker data fra.
Bemærk at pitd
skal være i formatet M/D/YYYY
og pitt HH:MM:SS
dsmc restore -pitd=7/23/2019 -pitt=14:00:00 "/var/eksempel_mappe/*.php" "/tmp/mine_php_filer/"
Eksempel på kommando
I dette eksempel ønsker vi at genoprette mappen /var/vhost/www/
med alle undermapper fra datoen 14-03-2019
kl 23:30
, og at inkludere inaktive filer til mappen /tmp/restored/
dsmc restore -pitd=3/14/2019 -pitt=23:30:00 "/var/vhost/www/*" "/tmp/www_restored/" -subdir=y -inactive