Typiske spørgsmål til forhandlerhåndtering

Opdateret May 17th, 2024

En kort FAQ - Skal jeg vælge forhandlerhåndtering?

Vi anbefaler, at du gør det – og gerne hurtigst muligt, især hvis du vil skifte flere domæner på én gang. Funktionen er nemlig kun tilgængelig hos Punktum dk i en begrænset periode. Forhandlerhåndtering er et tilbud – ikke et krav. Foretager du dig ikke noget, vil du og dine kunder stadig håndtere jeres .dk-domæner hos Punktum dk.
 

Hvordan kommer jeg i gang med forhandlerhåndtering?

Du vælger forhandlerhåndtering i dit forhandlerpanel.

På siden finder du en oversigt over alle .dk domæner, som er tilknyttet din forhandlerkonto, og information om:

Hvem kunden/registranten er

Hvad status er på forhandlerhåndtering (Godkendt/mangler godkendelse af slutkunde)

Lige så snart kunden har godkendt forhandlerhåndtering, vil du kunne se det i oversigten. Din kunde vil også modtage en mail fra Punktum dk, hvor der står følgende: “Administrationen af nedenstående domænenavn er flyttet fra Punktum dk A/S til Curanet A/S.”
 

Hvad sker der, når et domæne kommer på forhandlerhåndtering?

Når domænet er på forhandlerhåndtering, vil det fremgå af din oversigt. Din kunde vil også modtage en bekræftelse fra Punktum dk, hvor der står følgende: “Administrationen af nedenstående domænenavn er flyttet fra Punktum dk A/S til Curanet A/S.”
 

Hvilke fordele er der ved forhandlerhåndtering?

Fuld kontrol over .dk domæner
Fornyelse, bestilling, skift af navneserver, opsigelse. Alt, hvad du og dine kunder tidligere har gjort hos Punktum dk, kan du nu gøre direkte fra dit Resellerpanel.

Mulighed for egen prissætning
Du bestemmer selv, hvad din kunde skal betale for de domæner, de køber gennem dig. Du betaler det, som du altid har gjort.

Hjælp af Curanet
Skal du have hjælp til -domænet, kan du nu få den direkte af os – frem for Punktum dk.

Glade (og online) kunder
Hjælp dine kunder med at betale deres .dk-domæner - automatisk og til tiden. Det sker desværre stadig, at webshops går ned pga. et udløbet domæne.
 

Hvad er fordelene ved forhandlerhåndtering for mine kunder?

Dine kunder kan få én samlet faktura fra dig - på .dk domæner og andre ydelser, de køber af dig.

Dine kunder kan få support på deres .dk-domæner direkte hos dig - frem for Punktum dk.

Dine kunder behøver ikke længere at forlænge eller forny deres .dk domæner. Det sker helt automatisk.

Dine kunder slipper for at holde styr på flere systemer, kontrolpaneler og passwords end højst nødvendigt.
 

Hvorfor kan jeg ikke vælge forhandlerhåndtering på alle .dk-domæner i mit Resellerpanel?

Der er en række kriterier, der skal være opfyldt:

Domænet skal være på Curanets navneservere

Domænet skal være aktivt

Du skal have rettighed til domænet i Curanet

Domænet skal være MitID/NemID-valideret ved Punktum dk

Domænet må ikke være opsagt ved Punktum dk

Domænet skal have en kendt status ved Punktum dk

Domænet må ikke være på forhandlerhåndtering ved en anden forhandler

Hvis du gerne vil have et domæne på forhandlerhåndtering, som ikke kan flyttes, fordi et af ovenstående kriterier ikke er opfyldt, så tag fat i supporten. Måske vi kan være behjælpelige med en løsning.
 

Hvordan fungerer fakturering ved forhandlerhåndtering?

Når et .dk-domæne overgår til forhandlerhåndtering, bliver det faktureret af Curanet - på præcis samme måde som andre domænenavne som fx .com, .nu eller .eu.
 

Hvad koster det mig at vælge forhandlerhåndtering?

Vi fakturerer dig for den årlige fornyelse af domænet, og du sætter selv prisen over for din kunde. Din pris for selve domænet vil fortsat være den samme som du, eller din kunde, hidtil har betalt.
 

Kan jeg fortsætte, som jeg plejer?

Ja. Hvis du ikke foretager dig yderligere, vil alting fortsætte som det har gjort indtil nu.

Var denne artikel hjælpsom?